fredag den 22. juli 2011

3. uge

Dag 14. Så har jeg været af sted i 2 uger, vildt ikk? Men af sti af sted vi kørte til Las Vegas. Det er seriøst ligesom i filmene! Klokken er nu 12.30 om natten her ovre og jeg har seriøst gået rundt siden klokken 16.00 mine fødder gør bare så ondt! Men hold da op hvor har jeg haft en god dag og mig og mine venner blev ved med at sige at vi virkelig ikke kunne fatte at vi endelig var her! Okay kan altså ikke fortælle om det hele, fordi det bliver for langt men vi valgte at gå ned til ”welcome to Las Vegas” skiltet, det var godt nok en lang gå tur! Vi havde aftalt med nogle venner af mødes et andet sted så vi tog toget, det viste sig så at toget kun kørte en station, så vi sad pænt og ventede på at toget kørte videre, men i stedet gik det hele vejen tilbage til det første stop, det tog os så pænt lang tid og meeeeeeeeeeeeget gå tid til at vi nåede frem til et andet tog hvor vi så kunne tage det til det sted vi skulle hen. Der er Casinoer over alt her, vi gik ind i nogle og nej selvfølgelig kunne vi ikke gamble, men vi kunne gå ind og se, og igen… det er ligesom i filmene! Vi tog også ind i Caesars Palace hvor filmen the Hangover var filmet, fedt ikk! Las Vegas er en fed by, men brød mig ikke om det om aftenen, Las Vegas er jo også en by med en masse strip klubber osv, og der var bare så mange mænd OG kvinder som havde t-shirt på hvor de reklamerede med at sælge piger for sex…. Klamt! Men synes det er virkelig fedt at jeg nu kan sige at jeg har været i Vegas! I morgen skal jeg op klokken 5.00 dvs. om 4.5 timer og så går turen til Californien for 5 dage! Oooohhhh yeeeah!






Dag 15. Så er jeg sgu i Californien!! Hollywood, Los Angeles for at være helt præcis faktisk! I dag tog til Universal Studios og det var jo fantastisk! Vejret her ovre er bare så dejligt! Der var ting fra film over alt og man kunne gå til forskellige shows osv. Først tog vi til et vand show med pirater, det var mega fedt, seje effekter, det er vildt hvad de kan lave! Det bedste ved det hele var Universal Studio Tour, vi ventede i kø i 40 minutter eller sådan noget også gik vi alle ind i nogle vogne og blev så kørt rundt imellem alle studioerne osv. Dvs. vi kørte rundt der hvor de faktisk har optaget film! Det var bare så fedt og de havde nogle små shows og sådan noget vi så. Hele turen var 45 minutter lang. Sidst på dagen fik nogle af drengene mig til at gå med ind i et spøgelses hus…. Kan i huske da det var halloween og mine venner slæbte mig ind i et spøgelses hus og jeg sagde at jeg aldrig ville gøre det igen?? Okay NU gør jeg det aldrig mere! Det var bare så skræmmende!!! Men også lidt sjovt, bare lidt. Efter Universal Studios var klokken 7 om aftenen og vi kørte ned til ”down town” Hollywood og fik fritid i 1½ time. Jeg gik på the walk of fame, du ved der hvor alle de der stjerner er. Det er altså lidt fedt at jeg er i Hollywood! For resten der er 3 drenge der er taget hjem fra turen  nu. 2 af dem er fra mit distrikt og nogen fangede dem i at ryge inde på hotel værelset. Den sidste og 3. dreng ha kræft og på det sidste haft det dårligt, så han valgte selv at tage hjem.

Vand Show





Dag 16. I dag var det beach dag!! Selvom jeg nyder at være på farten hele dagen, er det nu også rart med noget afslapning engang i mellem! I går skiftede vi busser, så vi blev alle mixet. Nu er jeg på samme bus


som de 3 danske drenge! Wuhu! Nå men vi kørte 25 minutter i bussen og nåede til stranden. Det var et perfekt vejr! Ikke for varmt og ikke for koldt. P e r f e k t! Vandet var blåt, ingen skyer og solen stod højt på himmelen. Der var store bølger ude i vandet, jeg prøvede at gå ud, men kunne ikke lide det fordi strømmen under vandet var stærk så jeg kunne ikke lide det. Klokken 5 mødtes vi alle ved busserne og kørte tilbage til hotellet også havde vi egentlig bare fritid. Vi var en gruppe som gik over til Down Town disney for at se den nye Harry Potter film i biografen. Jo den var da god, men er ikke så vildt med alt det der Harry Potter der, så var ikke helt vildt excited ligesom nogle af mine venner. Okay nu skal i lige høre noget…. Okay så vi gik tilbage til hotellet og jeg gik og fjollede med mine venner og gæt lige hvad der så sker? Jeg falder sgu… IGEN!!! Ej men altså hvad sker der lige for mig? Ja jeg slog mig. Slog mine knæ, det gjorde jo mega ondt! Det blødte ikke lige så meget som sidste gang men nu er det en time siden det skete og det gør stadig ondt, jeg må altså prøve at blive på mine ben!


Ja mødte the cookie monster!
Dag 17. I dag var vi i Disney Land…. Lidt skuffende må jeg indrømme! Har jo været i Disney World i Florida før og Disney Land er sgu ingen ting i forhold til Disney World! Men det var da fedt nok! Havde lidt en dårlig dag med min gruppe fordi der er den her pige som virkelig irritere os og hele tiden følger efter os og hun gør så os alle kommer i dårligt humør. Vi var alle trætte og det var varmt så det var ikke en god kombination. Aftenen var den bedste del. Mig og nogle venner var i poolen og slappede af og derefter gik vi ud og spise og bare slappede af. Rigtig hyggeligt faktisk! Er mega træt så orker virkelig ikke at skrive særlig meget i dag. Nåå ja mit ben… okay så jeg faldte jo i går og mit knæ gør jo mega ondt! Kunne slet ikke bøje eller strække det så jeg gik og humpede hele dagen.. ikk sjovt! Det føles en lille smule bedre nu, men gør stadig ondt. I morgen tager vi af sted til San Francisco hvilket tager omkring 8 timer at køre her fra.







Dag 18. I dag har faktisk været en super god dag! Vi kørte i bus i 8 timer hvilket jeg faktisk havde set frem til fordi nu har vi rendt rundt de seneste tre dage, så det var rart lige at få en slapper! Sad ved siden af Villads (en af de danske drenge) og lå med mine fødder på ham hele turen så jeg havde det virkelig behageligt! Nå men vi ankom så til San Francisco, eller vi bor i et hotel lidt uden for byen, så vi måtte ikke gå ind i selve byen i dag, så mig og 4 veninder valgte bare at blive på hotellet og bestille pizza. Vi havde det bare så sjovt! Vi lavede en herre sjov video! God dag siger jeg dig, god dag…. Snakkede også med min mor på Skype og synes altså godt nok jeg begynder at glæde mig til at komme hjem. Glæder mig faktisk ekstremt meget!
Dag 19. I dag var vi i San Francisco. Det er godt nok en smuk by, utrolig mange stejle bakker! Mig og nogle venner tog en tur på en sightseeing bus. Det kostede 100 kr også kørte vi rundt i 2 timer, det var vildt fedt! Vi fik set en masse. Bl.a. the golden gate bridge hvilket er utrolig smuk! Vi så også det der hus som de bor i i tv serien ”the full house”. Derefter gik vi bare rundt. Vi så bl.a. en rigitg sej vej som gik zig zagget ned af en bakke, det var vildt sejt faktisk! Vi var også i China Town hvilket jeg ikke kunne lide fordi det stank, var mega beskidt og ja ikke min stil. Så her i dag har jeg bare gået rundt og haft lyst til Starbucks hele dagn, men kunne simpelthen ikke finde det, fandt så endelig en i slutningen af dagen… nej hvor jeg da kommer til at savne Starbucks!!!

The Golden Gate bridge
Det gule hus er der hvor tv serien "det fulde hus" er blevet optaget.
sej gade!




Dag 20. I dag er der præcis 2 uger til jeg vender snuden hjem af! Nå men i dag forlod vi an Francisco og tog til Reno, Nevada. Det var kun 4 – 5 timer. Vi fik tilbudet om at tage til en baseball kamp hvis vi havde lyst til at betale, men har været til en baseball kamp så gad ikke så jeg blev bare hjemme. Her er ikke så meget at lave her hvor vi er, så hængte bare ud med mine veninder og havde det hyggeligt, vaskede noget tøj og tog neglelak på. I morgen bliver en laaaaaaaaaaaaaaaaaaaang dag!! Skal sidde i bussen hele dagen, bogstavlig talt! 9,5 timer + stop så det bliver faktisk hele dagen! Nåå ja for resten nu når vi er kommet op længere nord på begynder naturen og ændre sig igen, det er mere grønt og stadig meget smukt! Vi er stadig i bjergene, og vi kan faktisk se sne på toppen! Vildt fedt!
Dag 21. I dag var en laaaaaaang rejse dag!! 9.5 timer…. Der skete ikke så meget, alle sov for det meste. Men lige nu er vi i Salt Lake City, og vi har ikke lavet noget i dag, pænt kedeligt faktisk!
HUSK nu at jeg har maaaange flere billeder på facebook ! :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar