onsdag den 1. september 2010

Inbound orientation!

Endelig mødte jeg alle de andre udvekslingsstudenter fra mit distrikt!!! Kæææft jeg havde en god men laaang dag! Mig og Andy kørte hjemmefra klokken 7 om morgenen eller sådan noget. Vi skulle være der klokken 9, dvs. vi kørte i bil i 2 timer! Da vi kørte hjemmefra var det pænt køligt, så jeg tog en trøje på, da jeg steg ud af bilen 2 timer senere var det bare så varmt! Seriøst her er det omkring 30 grader hver dag! + det er mega fugtigt. Glæder mig godt nok til det bliver lidt køligere. Anyways orientationen blev holdt på en high school, vi kom ind, fik et navne skilt også kom jeg ind i et lille klasse værelse sammen med de andre og skulle tage en engelsk test. Den var faktisk okay svær, vi skulle svare på 46 spørgsmål, jeg fik 4 forkerte svar. Det er da okay… bagefter sad vi alle (altså udvekslingsstudenterne) ved et bord og snakkede, det var meega hyggeligt. Så begyndte orientationen og en mand begyndte at snakke, så skulle vi alle op og præsentere os selv. Det gik faktisk rigtig godt med mig. Det var bare virkelig sjovt at høre alle de andre, fordi vi har alle så forskellige accenter! Bagefter skulle vi have taget et billede hver især og så gik alle udvekslingsstudenterne ind i et lille klasse lokale for at høre på en mand snakke om alt det vi ikke må. Puha der er godt nok mange regler! Da vi havde hørt på alt det, begyndte det sjove! Vi blev delt op i 5 grupper. Jeg var i en gruppe med en pige fra Slovakiet, en dreng fra Tyskland, en dreng fra Mexico og en dreng fra Frankrig (den bedste gruppe!) Hver gruppe skulle lave en sketch over noget som en udvekslingsstudent kunne komme ud for og vi skulle så lave en sketch over hvordan man kunne håndtere det. . Hver gruppe trak en seddel hvor der stod en sætning på. Min gruppe fik seriøst den klammeste! ”What if your hostparents crawled into bed with you”. Jeg mener hvad er det for noget?! Nå men det var alligevel meget sjovt. Jeg var værtsmoren, ham fra Frankrig var udvekslingsstudenten, ham fra Tyskland var værtsfaren, hende fra Slovakiet var counsellor og ham fra Mexico var sengen. Haha det var virkelig sjovt!

Uh vi lavede også 2 lege. Den første var hvor vi alle sammen skulle gå rundt og sige ”mumble, mumble, mumble, mumble”, så blev der sagt et nummer og det nummer der blev sagt skulle vi så finde sammen i grupper. Fx vi gik alle rundt og mumlede, der blev sagt ”4!” så skulle man så hurtigt som muligt gribbe fat i 3 andre personer så man var i en gruppe. Totalt kaos, men utrolig sjovt! Den anden leg er svær at forklare på skrift, men man skulle stå i en rundkreds, hvor vores fødder skulle røre hinanden (dem man stod ved siden af) også skulle man flytte den ene fod over til en anden, og den anden skulle så rykke den fod videre. Til sidst stod vi alle sammen i en klump inde i midten med fødderne totalt viklet ind i hinanden! Alt i alt havde jeg en rigtig god dag med alle udvekslingsstudenterne og glæder mig til at møde dem alle igen!


Her står vi alle md fødderne viklet ind i hinanden haha!
Det er mig ude til venstre :)
I søndags var jeg ude og cykle en tur med Joyce og Andy. 3 timers cykeltur du! Om jeg var havde ondt i røven bagefter?? Naaaarrrj da?? Okay jo måske lidt (meget) Haha! Jeg cyklede på en tandem cykel med Andy, det var da noget af en anderledes oplevelse må jeg sige. Vi cyklede op i ”bjergene” 40 minutter op ad bakke, ja tak! Men resten af turen var nogle lunde nem. Det var godt nok en smuk natur! Så også de her to KÆMPE fugle! De var helt sorte med et rødt hoved, virkelig store! På vejen hjem stoppede vi ind efter is. Her er det virkelig ikke nemt at købe is, der er jo 100 forskellige muligheder! Jeg valgte at smage en Sunday med S’mores. Kæææftd et var godt! Det er softice med chokolade, skumfiduser og kiks MUMS!



Klar til afgang!
Nemt er det altså ikke?!
Her forleden aften bestemte jeg mig for at lave dansk mad. Jeg lavede frikadeller, kartofler og rødkål. Til dessert bagte jeg boller og lavede varm chokolade. Med lidt hjælp fra mor på skype, blev det en succes! Mine værtsforældre kunne rigtig godt lide det i hvert fald! Og frikadellerne var sådan nogle rigtig mormor frikadeller. Min mormor ville havde været stolt! Jeg gav også mine værtsforældre nogle gaver fra Danmark. Andy fik et forklæde med en viking på, Joyce nogle varmebrikker fra ”Trip Trap Denmark”.

Ogd er steges...
De ser da tilfredse ud med maden!
Mmmmmmh!!
I dag efter fodbold var jeg sammen med Diego (fra Mexico), hans hostbror og en af hans venner. Vi gik over til en park og fiskede. Eller de fiskede, jeg ville hverken røre ormene til krogen eller fiskene. Fik dog dem til at gøre det for mig, og fangede 2 fisk! Bagefter gik vi hjem til Diego’s hus og så film. Hans værtsfamilie har de sødese, største, fedeste, deligste hunde! Savner godt nok at have hund i huset!

Det er for resten meeega varmt lige øjeblikket, omkring 30 grader hver dag og solen er fremme hele dagen. Så i dag da jeg kom hjem var jeg selvfølgelig blevet solbrændt! Så nu har jeg nogle rigtig flotte mærker hvor min t-shirt har siddet, så det er jo bare herligt!

Der ud over går det faktisk rigtig godt! Har fået en god veninde som jeg har været sammen med nogle gange. Hun er mega flink og er også begyndt at snakke noget mere med dem fra fodbold holdet. Okay jeg føler lidt at jeg allerede har skrevet det her en gang? Sorry hvis jeg skriver det samme flere gange.
Jeg har også fået lavet min "plan" for skoleåret, den kommer senere, jeg må hellere smutte. Skal spille et spil med Joyce og Andy! På fredag er det jo jeg tager til New York City!!!! Så næste indlæg bliver nok meeega langt med utrolig mange billeder!!

I må have det godt alle sammen!
Godnat

Ingen kommentarer:

Send en kommentar